Bryllupskjolen: Hvad skal du tage på til bryllupsfesten?
Hvis du er en af de heldige, der har den helt store kærlighedsfest i kalenderen, så er du sikkert allerede begyndt at overveje, hvad du skal tage på. Bryllupsfesten må være den perfekte anledning til at erhverve sig en ny favorit til garderoben, men hvilken favorit skal valget falde på? Der er jo nok at vælge mellem, så en god start vil være at spore sig ind på, hvilken type og look man ønsker. Skal den være lang og elegant, måske med spaghettistropper eller en anden fin detalje, eller er du mere til den korte cocktailkjole eller måske til den farverige og mønstrede sag? De kan alle noget helt specielt hver især.
Den korte kjole
Den korte kjole eller cocktailkjolen giver anledning til at vise dine flotte ben og sætter især fokus på den sko eller stilet, du sætter sammen med. Cocktailkjolen er et sikkert kort, som passer helt perfekt til festlige anledninger som et bryllup. Den er oftest mere våget end den lange, men kan også sagtens være klassisk i snittet. Mange forbinder kjolen til en bryllupsgæst med den lange kjole, men den korte kan altså sagtens være elegant og hvis du er inviteret til et sommerbryllup, så er den korte jo helt perfekt. En anden god detalje er, at den da kun kan være nemmere at danse i end en lang kjole. Det må være win win.
Den lange kjole
Den lange kjole er en klassiker og nok også den flest forbinder med en bryllupskjole til gæsten. Hvis du virkelig vil gøre det elegant, skal du gå med en tætsiddende sag, der smyger sig ned over formerne. Og hvis du vil gå all in på fest, så skal du gå med en der er tynd i stoffet, som silke, satin, viscose eller en anden tynd kvalitet. Her har eksempelvis Sissel Edelbo en lang række af kjoler i silke til nogle fine priser. Nærm dig gerne en længde, der skærer omkring midt på skinnebenet eller lige der omkring. Helt gulvlange kjoler giver oftest associationer til galla lignende begivenheder, hvorimod den lidt kortere model er mere bryllupsegnet. Hvis du er i tvivl, så er den lange kjole en sikker vinder og kan bruges i næsten alle sæsoner.
Spaghetti strop kjolen
Kjolen med tynde spaghetti stropper er noget helt specielt. Den er stilet og de bare skuldre lægger op til fest og farver. Her har vi både den klassiske model, som de fleste kender, men der er også rigtig mange, der laver nogle ekstremt flotte detaljer på ryggen. Hvor de tynde stroppe krydses og der er lavet en nedringet ryg, der giver adgang til at se lidt mere hud. En stropkjole er også rigtig god til sommerbryllupperne, de giver nemlig et sommerligt og feminint look og findes oftest i behagelige og luftige materialer. Satin stropkjolen vil klart være et hit til de fleste bryllupper.
Den farverige kjole
Er du sprælsk og ikke bange for farver, så skal du helt sikkert springe ud i en kjole med mere fart på. Flotte mønstre og forskellige farvekombinationer kan pifte ethvert look op og hvis det ikke skulle være til et bryllup man hopper i en våget kjole, så ved vi ikke hvornår det skulle være. Kig her eksempelvis i retning af Stine Goya, som laver kjoler i super flotte prints og farvekombinationer eller Mads Nørgaard, som bestemt ikke er bange for at lege med både striber og mønstre.